Om mig

billede grøn bluse

Du vil møde mig i mit elskede arbejdsværelse –
et roligt og trygt rum med plads til nærvær, grin, refleksion og alt det føles ægte.

Velkommen

Jeg arbejder med Human Design, fordi jeg oplever, at mennesker finder større ro, klarhed og forståelse for sig selv, når de begynder at navigere efter deres eget design.

Mit ønske er ikke at fortælle dig, hvem du skal være – men at hjælpe dig med at forstå, hvem du allerede er.

Jeg hedder Susanne Stange-Hansen, er 47 år og arbejder til daglig med mennesker ud fra en nysgerrig, ærlig og jordnær tilgang. Jeg er uddannet pædagog og har gennem mere end 20 år arbejdet med mennesker og personlig udvikling. Derudover er jeg uddannet stressvejleder, mentor og certificeret i profiltyper.

Min vej ind i Human Design begyndte med et ønske om at forstå mig selv og mine nærmeste bedre. Det blev hurtigt tydeligt for mig, hvor stor forskel det kan gøre, når vi ud fra Human Design systemet begynder at forstå vores egen energi, vores mønstre og den måde, vi naturligt fungerer på.

Jeg er også mor med stort M til fire skønne og meget individuelle børn, og her har Human Design været en kæmpe gave. Det har givet mig en langt dybere forståelse for, hvor forskellige vi mennesker er – også selvom vi er i familie. Det har hjulpet mig med at møde hvert barn mere åbent og med større respekt for deres naturlige måde at være i verden på.

Det samme gælder i mit ægteskab. Jeg har været gift med min mand, Johan, i over 20 år, og Human Design har sat ord på mange af de forskelligheder og særheder, vi tidligere har observeret ved os selv eller hinanden. Det førte til tider til misforståelser og mødet med de samme udfordringer igen og igen.
Human design har givet os en dybere forståelse af hinanden – og med den endnu mere respekt, accept og ro i det, vi hver især kommer med.

Det er den forståelse, jeg ønsker at give videre. Jeg har lyst til at råbe ud til hele verden, hvor vildt og livsforandrende et redskab Human Design kan være, hvis man tager det ind og ære sin energi.

For mig handler Human Design ikke om at blive en ny version af sig selv, men om at skabe mere ro i det menneske, man allerede er. Og det er netop det rum, jeg ønsker at skabe for dig, når vi mødes i en reading.

Jeg er uddannet Human Design Reader hos Luna Bindner fra Human Design Akademiet.

Luna formidler Human Design på en jordnær, nærværende og let forståelig måde, hvor fokus ikke kun er på teori, men på hvordan Human Design kan bruges helt konkret i hverdagen og i relationen til os selv og andre. Hendes tilgang bygger på, at vi mennesker ikke er skabt til at passe ind i de samme kasser, men til at leve mere i tråd med vores egen energi og måde at fungere på.

På uddannelsen har jeg lært at læse og forstå Human Design charts i dybden – herunder typer, strategier, autoriteter, centre, profiler, gates, channels og inkarnationscross – og samtidig omsætte den viden til et sprog og en formidling, som mennsker kan mærke sig selv i.

Noget af det, som jeg særligt værdsætter ved uddannelsen, er kombinationen af faglig dybde, personlig udvikling og den jordnære tilgang til, hvordan Human Design faktisk kan bruges i virkeligheden – både i forhold til os selv, vores relationer og den måde, som vi lever og arbejder på.

Min Historie

Fra kontrol til ro

Jeg har ikke altid været god til at være i ro – hverken fysisk eller mentalt.

I mange år forsøgte jeg at forstå mig selv gennem tanker, analyser og en hulens masse “burde’er”. Jeg søgte hjælp i bøger, podcasts og samtaler med professionelle. Det hjalp for en stund, men jeg oplevede igen og igen, at jeg stadig manglede en dybere forståelse af mig selv.

Som 45-årig stødte jeg på Human Design for første gang, og det blev et vendepunkt i mit liv. Samtidig stod jeg midt i en hård overgangsalder og en misforstået angstdiagnose. Det var i mødet med Human Design, jeg for første gang oplevede den indre ro, jeg havde ledt efter i så mange år.

I Human Design har jeg det, der kaldes et åbent Solar Plexus center og en 5/1 profil. For mig betyder det, at jeg mærker dybt – samtidig med at jeg har et naturligt ønske om at forstå, hjælpe og skabe løsninger.

I mange år kom det til at vise sig som kontrol og en indre uro, fordi jeg følte ansvar for at fixe alt og alle omkring mig. I dag ved jeg, at min styrke ikke ligger i at bære eller løse alt for andre, men i evnen til at mærke mennesker dybt og møde dem med nærvær, empati og forståelse – uden at miste mig selv i det.

Jeg fandt samtidig ud af, at den stærke mavefornemmelse, jeg mærker, når noget føles helt rigtigt for mig, faktisk er min sakrale autoritet. Den hjælper mig med at navigere efter det, der giver energi og føles naturligt for mig at gå med.

Disse indsigter har været livsforandrende for mig. Ikke fordi Human Design ændrede, hvem jeg er, men fordi det hjalp mig med at forstå mig selv med langt mere ro, accept og mildhed.

Jeg brænder for arbejdet som Human Design reader, fordi jeg mærkede et stærkt ønske om at give den forståelse videre til andre.

For mig handler Human Design ikke om at blive en ny version af sig selv. Det handler om at skabe mere ro i det menneske, man allerede er.

logo 3

Jeg bygger min virksomhed op efter mit design, fordi jeg har erfaret, hvor stor forskel det gør, når vi begynder at arbejde med os selv – i stedet for imod os selv.

I dag forsøger jeg i stedet at bygge noget op, der føles ægte og bæredygtigt for mig. Noget der får lov til at vokse skridt for skridt – respons for respons.

Som Manifesting Generator er jeg ikke skabt til at følge en fastlåst plan eller presse mig selv til at holde fast i noget, der ikke længere føles rigtigt. Jeg fungerer bedst, når jeg mærker efter undervejs, justerer og giver plads til, at ting må udvikle sig naturligt.

Det betyder ikke, at jeg ikke tager mit arbejde seriøst. Tværtimod.
Det betyder bare, at jeg har lært, at jeg skaber bedst, når jeg arbejder i takt med min energi – og ikke imod den.

Min sakrale autoritet er min indre mavefornemmelse. Den hjælper mig med at mærke i nuet, hvad der er et klart ja, og hvad der ikke er. Derfor træffer jeg ikke beslutninger ud fra, hvad jeg “burde” gøre, eller hvad andre forventer. Jeg mærker efter og bygger min virksomhed ud fra det, der føles rigtigt og giver mening for mig.

Med min 5/1 profil har jeg samtidig et naturligt drive til at forstå ting i dybden og gøre det komplekse mere enkelt og brugbart for andre mennesker. Jeg har brug for at undersøge, mærke og erfare ting selv, før jeg deler noget videre.

Jeg deler derfor ikke noget, jeg ikke selv har arbejdet med, mærket eller forstået i praksis.

For mig skal Human Design ikke kun give mening i teorien. Det skal kunne mærkes og bruges i virkeligheden – i hverdagen, i relationer, i arbejdslivet og i den måde, vi møder os selv på.

Det betyder også, at du møder mig som et menneske, der er nysgerrig, ærlig og løsningsorienteret – og som guider ud fra det, der rent faktisk virker og føles rigtigt for det enkelte menneske.

Firmanavnet, SoulKind by Susanne, er ikke tilfældigt.
Det er opstået ud fra en overbevisning om, at vi mennesker ikke er ens – og vi heller ikke er skabt til at være det.

Navnet SoulKind rummer flere lag.

Det handler først og fremmest om at være venlig mod sin egen sjæl.
At slippe den indre stemme, der fortæller dig, at du burde være anderledes – tage mere initiativ eller fylde mindre – være mere som “de andre”.
Og i stedet begynde at møde dig selv med ro og ikke mindst forståelse og accept.

Samtidig betyder kind – din unikke måde at være menneske på.
Din energi. Din måde at reagere, handle og træffe beslutninger på.
Det, der gør dig til one of a kind – og ikke nogen andre.

Du er designet til at være dig.

Når du begynder at forstå din egen energi og leve i overensstemmelse med den, sker der noget afgørende:
Du slipper de endeløse kampe med og mod dig selv.
Du træffer valg med større klarhed.
Og du mærker en ro, der ikke kommer udefra – men indefra.

Hos Soulkind by Susanne får du en klar forståelse af din måde at være i verden på – og hvorfor det, der virker for andre, ikke altid virker for dig.
Du lærer at respektere din energi i stedet for at presse den.
Og du begynder at træffe valg med større sikkerhed, fordi de tager udgangspunkt i dig.

Du kan herfra skabe et liv med mere ro og retning.
Du finder ganske enkelt hjem til dig selv.

bagside soulkind by susanne canva
Dette er bagsiden på mine kommende illustrationer af hver type, autoritet, center samt profil.
Det bliver så godt!

Mød mit design

Jeg er Manifesting Generator med sakral autoritet og en 5/1 profil

skærmbillede 2026 04 02 kl. 13.00.55
logo minna
Mai Johansen